Vil du stemme til regional- og kommunalvalget d. 18. november 2025?
Tirsdag d. 18. november 2025 afholdes der kommunal- og regionalvalg i Danmark.
I den forbindelse kan borgere fra den 19. august 2025 indgive deres brevstemme på den danske ambassade i Jakarta eller på konsulaterne i Medan, Surabaya, Bali og Port Moresby såfremt man opfylder følgende krav for brevstemmeafgivning i udlandet:
- Du er fyldt 18 år
- Du har fast bopæl i Danmark, og herudover
- Enten er dansk statsborger, er statsborger i en af EUs medlemsstater, er statsborger i Island eller Norge, eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Du kan læse mere om udlandsdanskeres valgret på Indenrigs -og Sundhedsministeriets hjemmeside Udlandsdanskeres valgret.
De afgivne stemmer skal være fremme ved kommunen på valgdagen, d. 18. november 2025 klokken 08.00, for at kunne tælle med. For at sikre dette er fristen for brevstemmeafgivning ved Ambassaden i Jakarta tirsdag d. 28. oktober 2025, på konsulaterne i Medan, Surabaya, Bali den 20. oktober 2025, samt den. 15 oktober på konsulatet i Port Moresby.
Vi modtager også stemmer efter fristen, dog kan det ikke garanteres, at stemmerne når frem inden valgdagen.
Det kræver forudgående aftale at komme ind og brevstemme på ambassaden. Du skal sende en mail til [email protected] for tidsbestille.
Brevafstemning på konsulatet på konsulater kan kun ske ved forudgående aftale. Du kan finde kontaktoplysningerne på konsulatet HER
Husk venligst at medbringe gyldigt billedlegitimation ved fremmøde på den pågældende danske repræsentation.