Spring til indhold

Om Indonesien

 

                                              Det indonesiske flag

 

 

 

 

 

 

 

Geografi

 

 

  • Hovedstad: Jakarta (9,8 mio. indbyggere, 30,3 mio. med forstæder)
  • Sprog: Bahasa Indonesia (officielt sprog), herudover findes hundredevis af lokale sprog og dialekter
  • Religion: 86 % Sunni-muslimer, 10 % kristne, 2 % hinduer, 1 % buddhister og 1 % andre minoriteter
  • Antal øer: ca. 17.000

     

 

 Økonomi

 

 

  • BNP-vækst:  5 % (2016)
  • BNP pr. indbygger (PPP): 10.600 USD (2014, estimeret)
  • Inflation: 6, 4 % (2014)
  • Gæld: USD 304,3 mia. (44,2 % offentlig gæld) (2015, 2. kvartal)

     

 

Regering

 

 

  • Statsoverhoved: Præsident Joko Widodo fra det demokratiske kampparti PDI-P (tiltrådt oktober 2014)
  • Udenrigsminister: Retno Lestari Priansari Marsudi
  • Finansminister: Sri Mulyani Indrawati
  • Styreform: Demokrati, republik med præsidentielt system

     

 


Indenrigspolitisk situation

 

 

 

Indonesien er verdens tredjestørste demokrati, verdens fjerde folkerigeste land og det største land i den regionale sammenslutning Association of South East Asian Nations (ASEAN). Landet er meget heterogent med over 1.700 forskellige etniske grupper og adskillige religioner spredt ud over mere end 17.000 øer. Indonesien er det land i verden med den største muslimske befolkning. Ca. 87 procent af landets knap 255 mio. indbyggere er muslimer, og af disse bekender langt de fleste sig til en moderat form for islam. Med en stor, ung befolkning, betydelige naturressourcer og en strategisk placering blandt vækstøkonomierne i Sydøstasien har Indonesien  de rette ingredienser til at indfri målsætningerne om fortsat vækst og udvikling samt at opnå en økonomi, der er iblandt de syv største i verden inden for de næste 10-15 år.  For at målsætningerne skal nås, vil det kræve en række økonomiske reformer og store offentlige investeringer, der bl.a. skal fremtidssikre Indonesiens infrastruktur, øge landets regionale og globale konkurrenceevne, samt tiltrække udenlandske investeringer. Det giver muligheder for Danmark og danske virksomheder mederfaring, teknologi og kompetencer, der efterspørges på det indonesiske marked.

 

 

 


Demokratisk udvikling

 

 

 

Indonesien indledte i 1998 en omfattende politisk og økonomisk reformproces, som blev startskuddet til indførelsen af demokrati efter tre årtiers autoritært regime under daværende præsident Suharto. Indonesien er i dag et relativt stabilt, dynamisk og livligt demokrati, som nyder stor folkelig opbakning.  Indonesien har  med succes gennemført fredelige og demokratiske valg i 2004, 2009 og 2014. Vinderen af præsidentvalget i 2014 blev den tidligere guvernør for Jakarta, Joko ”Jokowi” Widodo. Jokowi vandt valget den 9. juli med 53 % af stemmerne svarende til 71 millioner stemmer. Trods et lille fald i forhold til valget i 2009 var valgdeltagelsen med 70 % ved valget i 2014 fortsat høj i international sammenhæng.  Valget af Jokowi er på flere måder et nybrud i indonesisk politik. Modsat sine seks forgængere kommer Jokowi ikke selv fra den militære eller politiske elite, men har gjort lynkarriere gennem lokalpolitik – først som borgmester i byen Solo i det centrale Java og sidenhen i den betydningsfulde position som Jakartas guvernør. Med sin ydmyge og folkelige stil har han opnået stor popularitet blandt befolkningen. Det er første gang i Indonesiens historie, at præsidentembedet bliver overført fra én folkevalgt præsident til en anden.  

 

 

 

Jokowi stod efter sin indsættelse over for en vanskelig parlamentarisk situation, da regeringskoalitionen med Jokowis parti, PDI-P, i spidsen ikke formåede at opnå flertal i parlamentet.  Jokowi skulle derfor i højere grad end tidligere forhandle med de øvrige partier i parlamentet for at få gennemført sin politik. Jokowi fik dog uventet støtte fra PAN-partiet i september 2015, da det tredjestørste oppositionsparti erklærede sin støtte til regeringskoalitionen og dermed gav Jokowi flertal.

 

 

 


Politisk reformdagsorden 

 

 

 

Præsident Jokowi er kommet til magten på et løfte om at gennemføre ambitiøse reformer, der skal fremtidssikre Indonesiens økonomi og udbrede vækst og velstand til alle indonesere. Selvom Indonesien har gennemgået en imponerende socio-økonomisk udvikling, er der stadig stor ulighed mellem provinserne, og knap 30 millioner mennesker lever fortsat under fattigdomsgrænsen.  
En af de vigtigste prioriteter for den nye præsident er modernisering og effektivisering af bureaukratiet, smidiggørelse af regulering og procedurer og bekæmpelse af korruption, som fortsat udgør en stor udfordring i Indonesien.  Transparency International’s Corruption Perception Index (CPI) for 2014 viser at Indonesien trods en forbedring i forhold til året før stadig ligger i den tunge ende på korruptionsskalaen (en 107. plads ud af 178 lande). En undersøgelse foretaget af Transparency International Indonesia i 2013 viste, at der blandt unge indonesere er en høj grad af mistillid til den offentlige sektor samt en vis apati i forhold til mulighederne for at gøre op med korruptionen.

 

 

 


Som led i reformprogrammet har Jokowis regering påbegyndt udfasningen af de offentlige brændstofsubsidier, som de senere år har udgjort op til 15 – 20 % af statsbudgettet – mere end de samlede udgifter til sundhed, infrastruktur og forsvar. De frigjorte midler bruges i stedet til at investere i Indonesiens infrastruktur samt forbedre bl.a. uddannelses- og sundhedssektoren.  Særligt regeringens planlagte investeringer i infrastruktur modtager stor opmærksomhed, da landets forældede og utilstrækkelige infrastruktur ses som en af de væsentligste begrænsninger for fortsat økonomisk vækst. Ikke mindst det maritime område står overfor store investeringer i takt med at regeringen har gjort den maritime sektor – havne, søtransport, fiskeri mv. - til et politisk prioriteret område og en af de bærende økonomiske sektorer.

 

 

 

Et andet vigtigt emne i Indonesien er opretholdelsen af religions- og trosfrihed og tolerance samt  respekt for religiøse minoriteters rettigheder. Religiøs tolerance har længe været et varemærke for det multikulturelle indonesiske samfund. Der er to store moderate muslimske organisationer i Indonesien, Muhammediyah og Nahdatul Ulema (NU), som begge fører en ikke-voldelig og midtsøgende politik, og som hver i sær anslås at have omkring 30 millioner medlemmer. Flere civilsamfundsorganisationer peger dog på, at den forfatningsbestemte religiøse tolerance over de senere år har været under stigende pres. Ligeledes er arbejdet med at sikre respekt for menneskerettigheder og kvinders rettigheder på tværs af landet et vigtigt politisk emne i Indonesien, som løbende er genstand for debat.

 

 

 


Den økonomiske og udenrigspolitiske situation

 

 

 

Indonesien har gennemgået en imponerende økonomisk udvikling over de seneste 10-15 år, og landets økonomi har klaret sig godt gennem de seneste års økonomiske og finansielle krise. I december 2011 genvandt Indonesien ”Investment Grade” af den internationale kreditvurderingsinstitution Fitch Ratings, en vurdering som landet mistede under finanskrisen i 1997. Indonesien er i dag verdens 16. største økonomi og den 10. største målt i købekraft (PPP). Indonesien er den suverænt største økonomi i ASEAN og er for alvor ved at gøre sig aktuel som økonomisk- og politisk magtfaktor på den globale scene. Hvis Indonesien formår at fastholde vækstrater på 5-7 %, som økonomien oplevede over de senere år, samt håndterer de førnævnte udfordringer, vil Indonesien ifølge konsulentfirmaet McKinsey & Co. blive verdens syvendestørste økonomi i 2030. Dog er den indonesiske økonomi i 2015 kommet under pres som følge af faldende råvarepriser og svigtende vækst på de primære eksportmarkeder i EU, Kina og Japan. Indonesiens afhængighed af råvareeksport gør landets økonomi sårbar over for prisfald. Dette forstærkes af usikkerheden på de globale finansielle markeder skabt af Kinas devaluering og USA’s fortsat lave renteniveau. For Indonesien har dette betydet faldende vækstrater og en kraftigt faldende valutakurs, som i september 2015 nåede sit laveste niveau i 17 år. Jokowis regering har derfor sideløbende med de nødvendige vækstfremmende infrastrukturinvesteringer gennemført yderligere reformer bl.a. for at tiltrække udenlandske investorer og genstarte den økonomiske vækst. Regeringen har bl.a. indført muligheder for skattefritagelse for udenlandske investorer, yderligere dereguleringer og reformer af det statslige bureaukrati.  Den svigtende økonomiske vækst har øget det politiske pres på Jokowi. I et forsøg på at imødekomme dette pres samt skabe fornyet momentum omkring den økonomiske udvikling foretog Jokowi i august 2015 sin første ministerrokade, hvor flere af de økonomisk tunge ministre blev skiftet ud. En fortsat høj økonomisk vækst er essentielt for at skabe tilstrækkeligt med arbejdspladser til at absorbere Indonesiens hastigt voksende befolkning. Med høj befolkningstilvækst, en relativt veluddannet befolkning, hvoraf halvdelen er under 30 år, og et yderst konkurrencedygtigt lønniveau har Indonesien et stort økonomisk vækstpotentiale, hvis regeringen formår at gennemføre de nødvendige investeringer og reformer. Økonomien vil derfor fortsat være det helt store fokusområde for Jokowis første præsidentperiode.

 

 

 

Indonesien er en af de drivende kræfter bag den regionale integration i ASEAN-sammenslutningen mellem de ti Sydøstasiatiske nationer. Den regionale organisation forventer med udgangen af 2015 at lancere The ASEAN Community, som med etableringen af ASEAN Economic Community sigter mod at skabe et fællesmarked med fri bevægelighed for varer, kapital, tjenester, investeringer og kvalificeret arbejdskraft. Med sin strategiske placering og en befolkning på 600 mio, mennesker vil ASEAN’s globale økonomiske betydning således kun forøges i de kommende årtier.

 

 

 

 

 

 

Potentiale for Danmark og danske virksomheder

 

 

 

Erhvervsmæssigt udgør Indonesien et stort - og endnu i vid udstrækning uudnyttet eksport- og investeringspotentiale for danske virksomheder. Med landets voksende økonomi og store befolkning på knap 250 mio. mennesker er der gode muligheder for at øge samhandelen, særligt indenfor nøglesektorer som klima-, miljø- og energiteknologi, fødevarer og fødevareteknologi og medicinal- og sundhedssektoren. Med til at drive udviklingen er også en eksplosivt voksende middelklasse, der i løbet af de næste 15 år vil tælle hele 135 indbyggere – den tredjestørste middelklasse i Asien. Der efterspørges i kraft deraf i stigende gradkvalitetsprodukter og moderne løsninger samt forbrugs- og luksusvarer i stor stil. Flere danske mærkevareproducenter og designhuse har allerede åbnet butikker i Indonesien.

 

 

 

Den danske regering lancerede i 2013 en vækstmarkedsstrategi for Indonesien , der har som målsætning at øge det politiske og kommercielle samarbejde og fordoble dansk eksport til landet inden udgangen af 2016. Et væsentligt element i strategien har været at øge myndighedssamarbejdet mellem Danmark og Indonesien til støtte for udveksling af erfaringer samt partnerskaber mellem virksomheder. Dette er bl.a. blevet udmøntet ved udsendelses af en dedikeret energirådgiver med base på ambassaden i 2015, der skal fremme myndighedssamarbejdet ved at stille danske kompetencer til rådighed for den indonesiske regering med henblik på at adressere energiproblematikker. Der vurderes at være gode eksport-, investerings- og etableringsmuligheder for en lang række danske virksomheder med spidskompetencer indenfor især klima, energi- og miljøsektoren (energibesparelser, energiproduktion, effektivisering af kraftværker og strøm- og forsyningsnet, miljørådgivning, vandforsyning og vand rensning), olie- og gassektoren, minesektoren m.m.

 

 

 

Samtidig medfører regeringens reformdagsorden nye muligheder for Danmark, danske virksomheder og institutioner, eksempelvis når sygehuse og hospitaler skal opgraderes, fødevaresikkerheden skal styrkes eller kvaliteten af skoler og universiteter skal forbedres.

 

 

 


Udviklingssamarbejde

 

 

 

Danmark har et bredspektret engagement i Indonesien og har siden 1999 ydet udviklingsbistand til flere programmer i landet. De aktuelle programmer omfatter miljø, energi og klima, demokrati og god regeringsførelse, erhvervsinstrumenter og kulturudvikling. Samlet har udviklingsprogrammerne i gennemsnit et årligt budget på ca. 60-70 mio. kr. I takt med at Indonesiens er blevet et mellemindkomstland, vil det bilaterale samarbejde fremadrettet i højere grad fokusere på kommercielt samarbejde samt myndighedssamarbejdet. Udviklingsprogrammerne, der løber frem til 2018, vil således naturligt udfases ved deres planlagte udløb.

 

 

 


Kultur, uddannelse og turisme

 

 

 

Danmark arbejder målrettet på at styrke samarbejdet indenfor kultur, uddannelse og turisme mellem Indonesien og Danmark. Lanceringen af et nyt kultur- og udviklingsprogram i 2014 bidrog til at styrke indsatsen på det kulturelle område, og vil også medføre muligheder for gensidige kultur- og kunstaktiviteter mellem de to lande. Som led i markedsføringen af Danmark mærkes også en voksende interesse for Danmark og Skandinavien som turistdestination for den i stigende grad rejselystne middelklasse i Indonesien. Samarbejde på uddannelsessektoren er en prioritet og der arbejdes målrettet på at etablere partnerskaber mellem danske og indonesiske universiteter samt øge antallet af udvekslinger mellem indonesiske og danske studerende.